Brint bliver en af nøglebrikkerne i den grønne omstilling. Og Hobro var forud for sin tid, da man allerede i 2018 etablerede et af Europas første, største og mest avancerede anlæg til brint, der er produceret på basis af elektricitet. Fangst af CO2 er en anden vigtig brik i den grønne omstilling. Og igen er en Mariagerfjord-virksomhed fremme i skoene og er gået i gang med at undersøge, hvad der skal til for at opsamle CO2 fra skorstenen i stedet for at slippe den ud i atmosfæren.
Der er tale om Vindø Teglværk, som fremstiller 22 mio. mursten om året. Produktion af mursten udleder en del CO2, både fordi der under brændingen frigives kuldioxid fra kalkindholdet fra leret, som indgår naturligt i stenene. Og dernæst fordi man bruger naturgas til at nå op på de 1.040 grader, som skal til for at brænde murstenene i den 138 meter lange ovn. En del af denne naturgas ”veksles” til biogas gennem køb af certifikater, men stadigvæk er der brug for at reducere udledningen af CO2 for at nå det niveau, som teglværket har sat sig som mål i 2030. Vindø Teglværk er et ud af fem teglværker, der omfattes af Randers Tegl, og koncernen har sat som mål, at man inden 2030 skal leve op til regeringens 70% reduktion af CO2, og at man på længere sigt skal gøre produktionen helt CO2-neutral, så danskerne i fremtiden kan bo i hjem, bygget af mere ”grønne” mursten.
Vi mener, at byggebranchen har potentiale til at blive meget grønnere. Og vi er klar over, at vi som leverandør også har et ansvar. Vores vision er at blive den mest bæredygtige producent af byggematerialer i tegl. Den ambition driver vores daglige arbejde hen mod en mere effektiv og grøn måde at producere vores produkter på. Vindø Teglværk skal fungere som testsite og bane vejen for optimale og bæredygtige energiprocesser på vores danske teglværker. – Thomas Piper, CEO hos Randers Tegl
Vindø Teglværk har derfor gennem det sidste år sat ressourcer ind på at blive klogere på, hvilke teknologier, man kan implementere til at opsamle CO2. Sammen med Hobro-virksomheden Olicem er et måleapparat blevet anbragt i skorstenen på teglværket, og røgen er blevet analyseret for dens bestanddele, herunder koncentrationen af CO2. Data fra målingerne er nu overdraget til Hydrogen Valley, der er gået i gang med at beregne økonomien i en eventuel investering. For det er selvsagt ikke gratis at opføre et anlæg til opsamling af CO2, fortæller Jakob Steenild, fabrikschef hos Vindø Teglværk.
Vi taler om anlægsudgifter, der ligger langt over, hvad vi normalt opererer med. Dertil kommer driftsomkostninger – blandt andet i form af strøm, som helst skal komme fra vedvarende kilder for at sikre det grønne element i processen. Vi ved ikke, hvilke afgifter, vi vil se i fremtiden – eller hvordan et marked for salg af CO2 kommer til at se ud. Så der er rigtig mange ubekendte, siger han.
Den opsamlede CO2 kan enten lagres i undergrunden (CCS – Carbon Capture Storage) eller bruges til andre formål (CCU – Carbon Capture Usage). Det kan eksempelvis være til fremstilling af e-fuel, hvor man bruger brint og CO2 til at producere metanol, der kan erstatte fossile brændstoffer i den tunge transport. Efterspørgslen efter metanol skal imidlertid være der, før et salg og en fornuftig pris på CO2’en kan komme på tale. Og det marked er ikke på plads i øjeblikket.
Alligevel er det vigtigt at gøre sig parat til at gennemføre de rigtige investeringer, når tiden er moden til det. Det mener Thomas Munch, forretningsudvikler fra Hydrogen Valley, som sammen med Olicem hjælper Vindø Teglværk med at foretage de nødvendige analyser og beregninger.
Vi ser i andre områder af den grønne omstilling, at det pludseligt kan gå stærkt, når en teknologi eller et marked udvikler sig. Og her er det vigtigt for en virksomhed at kunne rykke hurtigt og dermed bevare momentum i konkurrence og forretningsudvikling. Det forudsætter, at man har gjort sit hjemmearbejde på forhånd, som Vindø Teglværk har gjort, siger han.
Mariagerfjord-virksomheden er så vidt vides det første teglværk i Danmark, som er gået i gang med konkret at undersøge mulighederne for at opsamle CO2. Det sker som led i projektet CO2-vision, der er støttet af EU.
