Published On: 5. marts 2019

Franz Cuculiza tiltræder dags dato som ny formand for CEMTECs bestyrelse. Franz Cuculiza afløser Peter Christensen, som efter mange år som formand giver depechen videre. Peter Christensen fortsætter, efter opfordring fra den nye formand, som bestyrelsesmedlem i CEMTEC.

Franz Cuculiza er adm. direktør for Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager – Nordens førende virksomhed inden for genanvendelse af plast. Cuculiza deltager desuden i nationale og internationale arbejdsgrupper og styregrupper med fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse.

 – CEMTEC og Hydrogen Valley har forstået at positionere sig både nationalt og internationalt som førende inden for brintteknologi. Jeg ser frem til at bidrage til videreudviklingen af CEMTEC og tiltrække investeringer til grønne bæredygtige energiløsninger, der kan skabe vækst til gavn for lokalsamfundet, siger Franz Cuculiza.

 

Flere oplysninger
Franz Cuculiza, fc@avl.dk, mobil: 40969469

CEMTEC er en erhvervsdrivende fond, som driver erhvervsparken CEMTEC i Hobro, der fungerer som inkubationshus for mindre, innovative virksomheder. CEMTEC-fonden driver også projektorganisationen Hydrogen Valley, der udvikler løsninger til, hvordan brint og grønne gasser kan indgå i den grønne omstilling af energisystemet. Læs her mere om CEMTEC og Hydrogen Valley, som er en af de bærende partnere i energiklyngen House of Energy.